Fremtiden for Smart Buildings – de VIGTIGSTE tendenser indenfor bygnings­automatik

Tendenser kan komme og gå, men en gang imellem ender de med at forme den verden, vi lever i. Dette gælder naturligvis også for bygningsautomatik. I dette blogindlæg vil jeg gerne beskrive de fem vigtigste tendenser, der ikke blot påvirker vores branche og Smart Buildings markant, men også afspejler verden omkring os og de moderne værdier. Så lad os straks gå videre og kaste os ud i det!

  

  1. Netværket.

Da jeg lige var kommet indenfor med forretningsområdet for bygningsautomatik, hørte jeg andre tale om “Smart Cities og IoT”. Jeg antog automatisk, at de diskuterede bygningsautomatik. Kom nu, det måtte de da: den er netværksforbundet og forbundet til internettet. Men nej. Jeg var i min egen professionelle boble.

Bygningsautomatik er blot en del af noget meget større. Indtil videre har forskellige systemer i bygninger haft deres egne lukkede blokke, egne grænseflader og ingen kommunikation med eksterne systemer. Men langt om længe er automatik nu ved at blive fuldt integreret i det samme netværk sammen med andre systemer som f.eks. brandalarmer, adgangskontrolenheder, elevatorer osv. Hjernen i dette netværk findes i clouden.

Med disse Smart Buildings kan vi nu få enkelt systemer til at kommunikere med hinanden. Tænk på det som bygningernes internet: personer, trafik, infrastrukturen i byer og bygninger vil på et eller andet tidspunkt kunne kommunikere med hinanden, og det vil give os en netværksforbunden by. Lige nu er IoT blot et ord, der hele tiden popper op og har mistet noget af dets betydning. Men i sidste ende er det blot et synonym for et ord, der ikke er så smart længere: for tyve år siden var verden begejstret over netværk, nu er vi begejstrede over IoT. Netværket er stadig den stærkeste tendens, men nu har vi blot et nyt navn for det.

 

  1. Den trådløse verden.

Alt er trådløst. Ok, det gælder måske ikke elektricitet, men jeg håber, at fremtiden vil kunne overraske mig positivt her. Havde det ikke været for de trådløse muligheder, ville vi ikke være i nærheden af, hvor vi er nu. Mobiltelefoner, biler, internettet, radio – stort set alt i vores daglig har til en vis grad med trådløs funktionalitet at gøre. Indenfor bygningsautomatik giver trådløs funktionalitet os fleksibilitet og let installation, når der skal opbygges nye systemer, og ældre skal modificeres. Tilslutning af automatik til cloud’en er så nemt som at knipse med fingrene, og så er det effektivt. Der gøres kæmpe fremskridt med nye trådløse teknologer hvert eneste år, og dette afspejles i det antal systemer og teknologier, der er til rådighed i dag. Der er hård konkurrence mellem forskellige trådløse teknologier, og det holder forsknings- og udviklingsafdelingerne travlt beskæftigede: der er behov for, at producenterne gør deres yderste for at levere de mest effektive løsninger til branchen. Kunderne kan dog ende med at blive forvirret af denne overvældende mængde trådløse netværk – med en myriade af teknologier, der alle er meget forskellige fra hinanden. Det stiller en kunde over for et stort spørgsmål: Hvad skal jeg vælge? Uanset hvad kundens valg af trådløs teknologi bliver, er der dog ingen tvivl om, at trådløs er den hotteste tendens lige nu.

 

  1. Applikationer.

Når du diskuterer ting, der er relateret til bygningsautomatik, kan du ikke undgå begreber som big data, åbne databaser, maskinlæring osv. Men hvordan omsættes disse begreber til virkelighed eller produkter, der skaber større værdi for kunder og forbrugere? Svaret ligger i applikationerne. Vi har brug for applikationer, der kan udnytte disse data og forfine dem, så de kan blive til værdiskabende tjenester: kunstig intelligens, maskinlæring, energioptimering. Alle disse er veludviklede applikationer. Det er nemmere end nogensinde at skabe applikationer, der udnytter disse data – forudsat at adgangen til dem er åben. Jeg har masser af gange stået i en situation, hvor bygningsdata er indsamlet i en database, hvor dataene aldrig bliver udnyttet på noget niveau. Sikke et spild af nyttige data.

 

  1. Åbenhed.

Jeg mødte for nylig nogle repræsentanter fra store IT-virksomheder. Da vores samtale skiftede fra platforme og fleksibilitet til åbenhed og open source-kode, blev jeg virkelig overrasket. Det var ikke, fordi de vovede at diskutere dette emne med mig, men den kendsgerning, at virksomheder pludseligt massivt gik ind for open source og åbne platforme. Åbenhed og fleksibilitet har altid været en lille forretningsmæssig fordel i forhold til de store aktører. Det er ihvertfald klart, at der er sket en holdningsændring, og det er godt for hele branchen. Ud over åben adgang til data giver open source-kode os et væld af nye muligheder. Det grundlæggende kodearbejde er allerede lavet, og vi kan nøjes med at fokusere på at udvikle stadig bedre anvendelsesmåder og være fordomsfri.

 

  1. Du.

Du er brugeren. Og du bestemmer. Kunder er blevet stadig mere krævende, og det er der en god grund til: Mange af os har vænnet os til brugervenlighed, når det gælder forbrugersiden af produkter, og er nu vågnet op til et krav om samme niveau af brugervenlighed i professionelle produkter, f.eks. i branchen for bygningsautomatik. Brugeroplevelsen er noget, hvor virksomhederne først for nylig er vågnet op og har erkendt, hvad den i realiteten betyder. Mange af os, der har arbejdet på området for bygningsautomatik, kender alt for godt disse kryptiske brugervejledninger, dårlige brugergrænseflader, endeløse tekstmenuer – dem, hvor du kun forsøger at ændre den ene indstilling. Overvej f.eks. dette: Kan du huske, hvornår du sidst var på ferie på et hotel og var nødt til at indstille klimaanlægget på værelset? Vi kan og bør kræve større brugervenlighed. Ved at stille krav kan vi også øge effektiviteten i vores dagligdag.

 

Vigtige bestanddele i Smart Buildings i dag og i morgen

 

Alle disse tendenser er på en eller anden måde forbundet med hinanden. Miljøbevidsthed og håbet om en bedre verden i morgen skaber motivation for denne udvikling med Smart Buildings og Smart Cities. I øjeblikket sker der en masse ting på forskellige områder, men vi har samme fælles mål: en effektiv verden med lavt udledningsniveau, hvor bygningsautomatik bliver et af elementerne i denne bevægelse. Hos Produal gør vi vores del for at skubbe udviklingen af disse elementer fremad.

Hvis du gerne vil høre, hvad dette betyder i praksis, kan du nøjes med at se på vores nye platform til bygningsautomatik: Produal PUMP®. Dets intelligente design og lette funktionalitet – plus Produal PUMP®-produkterne – giver dig fremtiden inden for bygningsautomatik: en fremtid, der er åben, ensartet, modulopbygget og fleksibel.

 

FORTÆL MIG MERE OM PRODUAL PUMP®

 

Antti Salli
Product Manager/Transmittere og trådløse løsninger
Produal